Sidste nyt fra South Carolina

I går gik turen så til Florida, vi skulle først flyve kl 17, så jeg fik pakket, kørt Hannah til lægen (og hun havde IKKE mellemørebetændelse, pyyyyh :)), bagt rugbrød og gjort rent, nå nej, den sidste part orkede jeg ikke, så det kan jeg bande og svovle over når vi kommer hjem i næste, for det skal gøres.
Vi var fremme og lagt i seng lokal tid kl 1, for pokker, selvom det min tid var 23, så var jeg stadig vildt træt fordi jeg havde været oppe siden 6 (for at bage rugbrødet), og det værste var at vi blev nødt til at stå op kl 0530 for at nogenlunde kunne overholde en aftale jeg havde med en eBay sælger fra Jacksonville. Well, vi kom frem, både til Jacksonville og også South Carolina. Klokken er nu 20 og Hannah er lagt i seng (uden middagslur, så hun sover som en drøm allerede) og de andre er så småt ved at få til ro. Deres stakkel kat er syg og de har ofret mere end 15K i dyrelægeregninger, men han er stadig ikke frisk, jeg håber virkelig han klarer det, det er så synd, og han vil ikke engang spise A/D, så forslag modtages med kyshånd. Jeg har forsøgt at foreslå tvangsfodring med en sprøjte, men det brækker han bare op, og man kan vel ikke selv sondrefodre en 8 år gammel kat.....

Skyler (deres hund) snublede da han var ude at løbe, så han har fået et åbent sår på benet, jeg tror ikke de får ham til at holde sig fra det medmindre han får en krave på, tror jeg vil se om jeg kan få Biddie forbi dyrlægen imorgen så vi kan få fat på sådan en til ham.
Hannah er VILDT med dyrene, heldigvis forstår hun at katten Monte er syg, så hun lader ham sove, Skyler vil hun gerne lege med HELE tiden, og det er lidt for meget for den stakkels hun der godt nok er ung, men han er slet ikke vandt til børn, så Hannah overrumpler ham vist lidt, men han er god ved hende og hun er sød ved ham, men hendes løben rundt omkring og ae ae hele tiden, det er lidt for meget for ham kan man se :-)
Imorgen vil Biddie tage os til en slags build a bear butik, den hedder Lollipop, og så på en legeplads med Hannah. Torsdag kører vi tilbage til Florida, vi har Fredag-Mandag hvor vi kan være i Disneyworld, der er 4 parker, så vi skal nok få set en masse nyt, jeg så fx. en reklame for en musical i Animal Kingdom, kaldt “Find Nemo”, så når vi nu har 4 dage, så skal vi da helt klart ind og se den og også gerne nogle flere shows.
Tirsdag kl 6 (hvorfor, hvorfor lyttede jeg dog....og bestilte fly sa tidligt) skal vi hjem, vi er hjemme i Salt Lake kl 9, så tror jeg bare vi skal hjem og sove lidt foran fjernsynet og onsdag/torsdag står den på oprydning og stille Linn’s ting tilbage sådan nogenlunde som de var da jeg overtog huset.

Nadia kommer fredag, jeg er inviteret til Bryllup lørdag, men tror jeg springer fra, de har inviteret hele vores Ward tror jeg, så mon ikke det er oki at jeg ikke dukker op. Det er selvf. forældrene der har inviteret, og ikke brudeparret selv....
Søndag er det Al’s homecoming og herefter kører Nadia og mig mod Las Vegas, og herefter går turen op ad Route 1, Californiens kystvej, til San Francisco og så retur over Reno. Når hun rejser hjem kommer Patricia, Sarah og Yvonne, vi har ingen planer, men jeg overvejer om vi skal smutte en tur til Logan/Idaho og hilse på “The Burtons” (hvis de vil... (både Patrica og Co og “The Burtons :)).
Nu har jeg fundet en kanal der viser det andet Next Generation afsnit, så jeg må hellere vise at jeg er en sand Trekkie og følge lidt med.
0 Comments